Albertslund Biblioteks børneblog

Sidste år leverede Copenhagen Bombay en perle af en film, som man nu kan låne her på biblioteket. Den kæmpestore bjørn er en animationsfilm for børn, men kan sagtens ses med fornøjelse af folk i alle aldre.

11-årige Jonathan og hans noget yngre lillesøster, Sophie, er på besøg hos deres morfar, som bor lige i udkanten af den forbudte skov i Nordsverige. Og den forbudte skov skal man virkelig holde sig fra: der sker mærkelige ting, og det kan være livsfarligt at bevæge sig derud. Jonathan og Sophie skændtes som søskende nu gør, og en dag, da de er blevet uvenner, lukker Jonathan Sophie udenfor havens højre mur. Da han åbner døren igen er hun væk… Og så må han jo prøve at finde hende.

Sophie og Jonathan møder blandt andet den kæmpestore bjørn, som er så stor, at der vokser en hel skov på ryggen af den. I skoven møder de også nogle bittesmå elge og ikke mindst en meget vred jæger, hvis største ønske er at slå kæmpebjørnen ihjel. Man bliver hurtigt klar over, at det ikke er bjørnen, der er det største uhyre i skoven!

Det er en rigtig flot film! Jeg har aldrig set noget, der ligner det helt. Selvfølgelig er der en lille løftet pegefinger om at man skal passe på naturen, men filmen er så spændende, at det ikke gør noget.

Se traileren her

• Skriv en kommentar... (0)

Julie Clausen har nu skrevet to ungdomsbøger. I 2010 udgav hun Stilleleg og i 2011 2. Begge bøger handler om de store følelser, og er vel når alt kommer til alt kærlighedsromaner. ‘Stilleleg’ udspiller sig blandt gymnasieelever, mens ’2′ foregår blandt førsteårsstuderende. Karakteristisk for Julie Clausen er, at hun for så vidt i begge bøger, men især i den sidste, formår at skrive en historie, hvor slutningen – for at sige det mildt – er overraskende. Det elsker jeg. Det er så flot, når en forfatter evner at ”gemme” visse oplysninger i løbet af historien for så til sidst at afsløre en viden, der har været skjult for læseren, men er logisk inden for historiens egne rammer og som samler dens røde tråde og efterlader læseren med et gisp! Det er ikke let. Men her hos Julie Clausen lykkes det.

Som I kan høre, synes jeg, at bøgerne er godt skruet sammen. For jeg havde simpelthen ikke regnet den ud. Og det havde jeg hverken i ‘Stilleleg’ eller ’2′.

‘Stilleleg’ er en kærlighedshistorie om Jonathan og Sara, der går i gymnasiet. Jonathan lever et noget rodet liv. Han kommer fra en ganske velstillet familie, men et eller andet fungerer ikke derhjemme. Jonathan kan ikke med sin  mor og han foragter faren, fordi denne finder sig i morens utroskab. Hertil kommer, at Jonathan mildest talt tager let på lektierne, hvis han overhovedet møder op på skolen! Da han på den første skoledag efter sommerferien ser Sara, føler han sig imidlertid straks tiltrukket. Og han vædder med skolekammeraten Dan, om han kan komme i seng med hende!  Et udtryk for Jonathans overfladiske og ikke særlig charmerende drengerøvstilværelse. Forholdet udvikler sig. Men ikke helt som Jonathan havde forestillet sig. Som antydet er der forklaringer på Jonathans kedelige væremåde, bare ikke dem vi forventer. Sara er nemlig en rigtig sød pige, som han forelsker sig i. Og hun har sin egen historie. 

’2′ er en slags krimi. Den begynder med et mord. Theis findes knivdræbt i sit badeværelse af vennen Nicklas. Så bogen udspiller sig som antydet i et homoseksuelt og lesbisk miljø. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvorfor Theis blev dræbt og af hvem?  Umiddelbart er der ikke noget svar. Bogen handler imidlertid ikke primært om mordet. Snarere får vi et indblik i forskellige menneskers ikke altid lette liv og deres relationer til venner og kærester. Så også her har vi med en roman at gøre, der handler om kærlighed. Jeg må indrømme at uhyggen er mere tilstede i ’2′ end i ‘Stilleleg’. Vi hører om Aya, der forelsker sig i skinheaden Silas, om Kit og Ries forelskelse, men også om Kits problemer med at knytte sig og sige farvel til singletilværelsen osv. osv. Bogens slutning er godt nok noget af en overraskelse og vidner om, at Julie Clausen kan fange sin læser ind. For de sidste sider læses med hårene rejst …

God fornøjelse!

Marion

• Skriv en kommentar... (0)

I sommers dukkede der pludselig en mystisk side op med nedtælling til noget Harry Potter-noget. Jeg var helt oppe at køre! Men da dagen oprandt, og det ikke var om udgivelsen af en ny bog (vi mangler ‘Hogwarts historie’, gør vi ikke?) eller noget andet tilsvarende, så kølnedes min begejstring meget. Det var ‘bare’ en fanhjemmeside. Nå, og hvad så? Det er selvfølgelig meget hyggeligt at diskutere med folk i hele verden om sin yndlingslitteratur, men så interessant var det heller ikke. Og jeg snakker jo med jer lånere om den hele tiden.

Men det er slet ikke i nærheden af hvad Pottermore (det hedder siden) bare er! Nu har jeg endelig fået oprettet mig som bruger – og det er simpelthen en guldgrube af underholdning, samt oplysninger om personer, steder, dyr og genstande, som aldrig er blevet uddybet i bøgerne! Man følger bøgerne (indtil videre kun første bog) kapitel for kapitel, hvor man får baggrundsviden og skal finde ting. Når man når til Diagonalstræde, så skal man selvfølgelig købe ind til sit Hogwartsår (det får man 500 galleoner til), inklusiv en tryllestav! Og når man når til Hogwarts bliver man selvfølgelig fordelt på kollegierne. Jeg kom som ventet på Ravenclaw (efter at have svaret på en lang række spørgsmål), og nu tjener jeg point til Ravenclaw hver gang jeg finder noget, laver en vellykket potion eller besværgelse – og det er ellers slet ikke nemt! Indtil videre har jeg dog ikke sprunget noget i luften…

Hvis du elsker Harry Potters univers, hvad venter du så på? Skynd dig derind og kom i gang! Du er velkommen til at tilføje mig som ven: mit brugernavn er SilverElm2381. Vi ses derinde

• Skriv en kommentar... (0)

                                                                                 Vi kender racisme fra USA – de sorte kamp mod de hvide og vi kender racismen fra  Sydafrika, hvor sorte blev diskrimineret på alle mulige måder. Naturligvis kender vi også til racismen her i Danmark. Nogle kan ikke lide muslimer, andre kan ikke lide jøder.

I England skriver Bali Rai ofte om racisme. Men og det er det interessante ved hans forfatterskab : han tager ofte fat på racismen mellem mindretal som i bogen Det sidste tabu, som handler om Simran, der kommer fra enindisk familie. Hun forelsker sig i Tyrone. Problemet er, at han er sort. Og det behager ikke Simrans familie. Hendes egne forældre er gode nok og har selv venner blandt sorte. De anser det ikke som et problem. Men det gør resten af hendes store familie, dvs. farens brødre og svigerinder, deres børn osv. . De reagerer i det øjeblik, hvor rygtet spredes, at hun dater en sort.

Det ender i vold, ja der er masser af vold i bogen. For de unge overtager de ældres fordomme og de er parate til at gå rigtig langt i deres forsøg på at genere og hindre Tyrone i at blive kæreste med Simran. Det er ikke rart at læse om. Men virkeligheden er der jo alligvevel …

• Skriv en kommentar... (0)

Det glemmer man lidt, når de med store sår, slæbende skridt, laset tøj og døde øjne rækker ud efter dig for at æde dig, ikke?

Der kommer en del bøger om zombier for tiden. Jeg skrev for nylig om Patrick Leis’ Camp 41-bøger, og ingen kommer udenom Dennis Jürgensens Kadavermarch, hvis man vil have en god dansk bog om hvordan man overlever (eller ikke overlever…) zombie-apokalypsen.

Det interessante ved zombie-bøger er jo i virkeligheden, at de ikke handler så meget om splat, afrevne lemmer og uhyrer, der æder mennesker og laver nye uhyrer (jo, altså, det handler de også om), men at de oftest handler om, hvordan de overlevende håndterer situationen. Mennesker har det med at blive til uhyrer, når de bliver presset hårdt nok, og det er ikke altid zombierne, der er den værste fjende i et samfund af overlevende…

I Jonathan Maberry’s Råd og fordærv, som netop er kommet på hylderne, er zombierne bestemt ikke de værste… Det er en superspændende og gribende bog om et overlevelsessamfund, hvor der eksisterer ét sæt regler inden for byens hegn og et andet udenfor hvor zombierne er. Benny er hovedpersonen. Han er snart 15, og så skal han til at finde sig et job. Man får jo ikke bare mad og alting foræret. Storebroderen er dusørjæger – dvs at folk betaler ham for at tage ud på den anden side af hegnet og finde deres zombificerede slægtninge og gøre en ende på deres lidelser – for de fleste zombier har faktisk engang været nogens kæreste, søn, mor. Benny nærer ikke meget respekt for broderen – men lidt efter lidt ændrer tingene sig efter han går ind i familiefirmaet. Det er en superbarsk bog! Hvis du kunne lide Dødsspillet og hele den serie, så vil du også synes om Råd og fordærv – uden tvivl! Det er god læsning! Det er første bind i en serie – og jeg elsker serier!

• Skriv en kommentar... (0)

Jeg så filmen i fredags og er stadig lidt oppe at køre!

Nu har jeg jo allerede proppet Dødsspillet ned i halsen på jer flere gange – og det er fuldt berettiget, bare så I ved det! Jeg havde godt nok ikke forudset, at det ville blive det nye hype – arvtageren efter Harry Potter-feberen og Twilight-psykosen. Men Dødsspillet er blevet kørt godt op i medierne, og har du ikke læst bøgerne endnu, så må du se at få det gjort for at kunne tale med om det (og fordi det er en fantastisk god serie!). Eller se filmen, som er ualmindelig vellykket!

Folkene bag filmen har haft Suzanne Collins (forfatteren til bøgerne) knyttet meget tæt til sig, og det kan man godt mærke. Der er detaljer til forskel mellem bog og film, og budskabet er helt og aldeles det samme: at når vi mister vores medfølelse med andre mennesker, så mister vi vores menneskelighed.

Filmen er rigtig, rigtig flot. Den kører af og til med uroligt kamera, som er helt utrolig effektivt til at give os fornemmelsen af stress og uro. Og skuespillerne er bare helt rigtig valgt. Jennifer Lawrence er præcis – og jeg  mener helt præcis – som jeg forestillede mig Katniss. Donald Sutherland er alfaderlig og giftig som President Snow. Josh Hutcherson er følsom og tiltalende charmerende som Peeta. Woody Harrelson er barbarisk og udspekuleret som Haymitch (og får faktisk lidt flere vinkler på, som han ikke havde i bogen). I filmen ser vi scener, som ikke er med i bogen, fordi Katniss ikke kan fortælle om dem. Kontrolrummet hvorfra arenaen styres fx, og op til flere scener bag kulisserne, hvor der bages rævekager. Og så den meget barske og poetisk retfærdige scene til sidst, hvor Seneca – gamemasteren – må tage sin straf (den siger jeg ikke mere om, for du skal se den selv – uh!).

Alle mine forhåbninger blev opfyldt og nu glæder jeg mig helt vild til dvd’en med ekstramaterialer, og selvfølgelig til den næste film – for den MÅ komme!

• Skriv en kommentar... (0)

Der tales jævnligt om flygtningebørn. Om børn og unge, der kommer uledsaget    til  Danmark. Jeg har på fornemmelsen, at mange af os slet ikke gør os forestillinger om, hvad der kan ligge bag sådanne børns skæbner. For hvad betyder det helt konkret, når man flygter alene gennem flere lande, uden at kunne sprogene, uden at vide noget om, hvad der skal ske, og uden ens far og mor! Hvad sker der, når man bliver skilt fra de mennesker, man elsker og har dyb tillid til. Hvad sker der for disse børn? Jeg bliver selv helt rundtosset bare af at skrive de her linjer. Jeg kan slet ikke forestille mig – og jeg er jo gammel – at jeg skulle sende mit barn afsted til en uvis fremtid.

Når det sker, – og det sker hver dag – er det selvfølgelig fordi der sker så mange frygtelige ting rundt om i verden. Og i nogle tilfælde vælger forældre at sende deres børn ud af det land, barnet er vokset op i, hvor det kender sproget og kulturen. Menneskesmulgere ledsager så barnet gennem landskaber, lande, og nogle gange opholder de sig i byer over lang tid og lever fra hånden til munden. Og på et tidspunkt havner de som Anna og Mansour i Danmark. Siddende forskræmte på hovedbanegården afventende, at politiet bliver opmærksom på dem eller som i Annas tilfælde hvor hun, moren og broren bliver sat af en bil et sted på en sneklædt vej i nærheden af et asylcenter, uden at ane hvor hun er – andet end at chaufføren har mumlet ordet Danmark, inden han forsvandt.

I bogen De udvalgte. På flugt for livet fortæller Anna og Mansour deres historier. De kommer fra hhv. Tjetjenien og Afghanistan. Deres historier fortælles kronologisk og starter med deres ankomst til Danmark som 15- og 12 årige. Og så følger vi dem et godt stykke tid, til de har fået asyl og etableret sig – sådan bare nogenlunde.

Jeg synes bogen er så fint skrevet. Selvom den er blevet til via interviews med Lene Møller Jørgensen. Det er hende, der har skrevet bogen. I forord og efterskrift får vi lidt mere at vide om flygtningedebat, flygtningevilkår mv.

Jeg synes, det er rigtig vigtigt, vi læser og lytter til disse historier. Måske forstår vi så lidt mere af denne verden. Og formår at vise rummelighed over for disse mange mennesker, der har sat livet på spil for at få en tryg tilværelse.

• Skriv en kommentar... (0)

I dag har alle en mobiltelefon. Mange har en iPhone. Det har Tom også – inde i hovedet…

På samme forfærdelige dag bliver Toms barndomsveninde, Lucy, gruppevoldtaget og Tom får en iPhone smidt i hovedet fra 23. etage. Det giver ham kraniebrud, og stykker af iPhonen bliver siddende i hans hjerne. Pludselig kan Tom gå på nettet i hovedet, hacke sig ind allevegne, se andres emails og sms’er, samt give andre elektrisk stød med sin krop. Det gør ham naturligvis noget forvirret, men da han er optændt af hævnlyst på Lucys vegne, bruger han sine nye evner til at finde ud af hvem de skyldige var og straffe dem. Han er iBoy – en moderne superhelt!

Samtidig er han meget i tvivl om han gør det rigtige… Kan man bekæmpe vold med vold? Vil hævn gøre Lucy glad igen? Som iBoy kontakter han Lucy på Myspace, og pludselig bliver han i tvivl om Lucy bedre kan lide iBoy end ham selv – selv om det ER ham selv… Det er slet ikke nemt at være superhelt.

Det er en superbarsk historie, som foregår i det sydlige London. Banderne kontrollerer alt i området, og man er heldig, hvis man ikke på den ene eller anden måde kommer i vejen for dem. iBoys evner er selvfølgelig vildt urealistiske, men tænk hvis man kunne dét han pludselig kan! Det må være SÅ fristende at bruge sine evner… Men hvordan finder man lige grænsen mellem god og ond? Det er ikke sådan lige…

• Skriv en kommentar... (0)

Nå, det gør du ikke. Jamen så er det på tide, at du stifter bekendtskab med dem! De er nemlig hovedpersonerne i serien Piger på sporet , der efter min mening er en af de bedste krimiserier i børneafdelingen. I det følgende vil jeg omtale to af titlerne, – som appetitvækker.

Hovedpersonerne i serien – der er kommet 9 ialt – er, som angivet Pella og tvillingesøstrene Siri og Thyra. De er omkring de 11 år. De er modige, kvikke og skægge og synes jeg, undertiden også dumdristige. For er nysgerrigheden først vakt, kan de ikke styre sig. Eller især Siri kan ikke nære sig for at insistere på at blande sig, finde gådens løsning eller hvordan hun nu formulerer det!

Da Den hemmelige kode begynder, befinder de tre veninder sig på et marked. Pella ser en gammel bog, som hun køber til sin far. Imidlertid henvender en ældre herre sig og siger, han gerne vil se bogen. Da han ser en masse tal og bogstaver skrevet ind i den, giver det et gib i ham. Han tilbyder at købe den. Men selvfølgelig vil Pella ikke af med den.

Historien udvikler sig. For bogen viser sig at indeholde en kode, som fortæller om en guldskat. Eller rettere: koden angiver, hvor skatten er gemt! Siri og Tyra knækker koden, – og så går den vilde jagt. For hvem er det, der bryder ind hos Pella og roder huset til? Historien udvikler sig ret så drabeligt, og pigernes liv står såmænd også på spil, da de overfaldes og bagbindes…

I Den giftige slange er en australsk slange sluppet ud af en kasse, der skulle smugles i land fra et skib. Den hører til blandt de mest giftige i verden! Pella, Siri og Tyra bader, da de pludselig ser en slange i vandet. Den snor sig op på land og ind i buskene. Efterhånden går det op for dem, at det  drejer sig om den giftige slange! Tanken er ikke rar, at der sådan eksisterer en giftig slange lige uden for ens dør. Og Siri kan selvfølgelig ikke nære sig. Hun insisterer på, at de tre piger – trods politiets advarsler om at ingen må gå ud i skoven, - drager afsted med det mål at finde slangen! Og så udvikler tingene sig, som de nu engang må, når de tre piger er på sporet af en sag!

• Skriv en kommentar... (0)